PADI Open Water Diver Kursus - Lær at dykke

Din dykkerrejse starter her…

Start dine dykkerdrømme hos Kingfish og bliv klædt godt på som dykker. Al teori foregår online og du modtager adgang til din eLearning via mail indenfor 48 timer, efter vi har modtaget din ordre.

 

 

Navn, mail, telefonnummer og fødselsdato skal være kursistens egne oplysninger. 

Se kursusplanen og mødetider her.

Giv et dykkerkursus i gave - klik her.

OBS: Prisen er en frapris

3.999,00DKK

PADI Open Water Diver kursus - Lær at dykke

Du hænger vægtløs i det blå og kigger på en havskildpadder der roligt svømmer afsted ved siden af dig. Der er for første gang ikke en fjernsynsskærm eller en glasrude mellem jer.
Om du drømmer om at svømme blandt skildpadder i varmt blåt vand, se en haj tæt på, give dine rejser en ekstra dimension eller besøge vrag i nordiske vande, så er det her du starter, hvis du ønsker at blive certificeret som dykker.

Du kan tage dit PADI Open Water dykkerkursus fra maj og frem til oktober 2024. Vi kører desværre ikke kurser i vinterperioden.

Du skal gennemføre 4 trin for at blive certificeret PADI dykker. Trin 1 gennemføres før Trin 2,3 & 4.

Hvad kan jeg efter kurset?

Når du har gennemført og bestået kurset, er du PADI Open Water Diver, det først skridt på en rejse fuld af utallige oplevelser.

Du har nu en grunduddannelse som dykker og kan herefter dykke til en dybde på max 18 m, planlægge og udføre sikre dyk og leje dykkerudstyr. Et PADI certifikat kan bruges overalt så hele verden er åben for oplevelser under overfladen.

Hvad skal jeg igennem på kurset?

Kurset består af en eLearning du laver hjemmefra før du møder op, en teoriaften, 5 træningsdyk (Confined Water Dyk) og 4 havdyk (Open Water Dyk).

OBS. Vær opmærksom på, at gennemgangen af eLearning forventes at tage 10-15 timer.

De 5 træningsdyk lægges sammen over 2 aftener i pool eller på stranddyk alt efter årstid.

Du kommer også igennem en svømmeprøve hvor du skal svømme 200 m og træde vande i 10 min.

Udover dette kommer du til at lærer snorkelfærdigheder til de gange du ikke har flaskerne på, men bare vil ud fra stranden og slappe af i overfladen.

Samlet tager kurset en uge:

  • Mandag kl. 17.00-22.30 - Teori & eLearning quick review (vi skal sikre os at det er dig der har lavet teorien online)
  • Tirsdag kl. 15.00-22.00 - Træningsdyk
  • Onsdag FRI
  • Torsdag kl. 15.00-22.00 - Træningsdyk
  • Fredag FRI
  • Lørdag kl. 9.00-17.00 - Havdyk
  • Søndag kl. 9.00-18.00 Havdyk

Tiderne her er vejledende, og kan ændres ift. det enkelte kursus af instruktøren, for at få . Se de nøjagtige kursusdatoer og mødetider for netop dit kursus i vor kalender København / Fyn/Jylland.

Hvad med udstyr på kurset?

Alt udstyr er inkluderet i kursusprisen, undtagen maske og snorkel. Vi mener det er essentielt for en god oplevelse, at man har sin egen maske.

Til gengæld giver vi dig en personlig voucher på 300,- du kan bruge til at anskaffe dig din egen maske og snorkel. (Voucheren er personlig og skal bruges inden du skal i vandet på dit første kursus dyk.) 

Der er sat tid af den første aften, til at du kan prøve og få vejledning til valg af udstyr. (Ønsker du ikke at købe dit eget snorkelsæt, kan voucheres bruges til at leje et sæt i stedet)

Hvad kommer efter kurset?

Får du blod på tanden og gerne vil have åbnet for flere dykkersteder, er PADI Advanced Open Water Diver næste skridt. Mange steder i verden kræver at man kan dykke til 30 m og sammen med en instruktør har fået skærpet sine færdigheder og forståelse for bl.a. navigation, opdriftskontrol, strømdyk m.m. Alt det kommer du igennem på Advanced Open Water.

Du kan se Open Water Diver kurset, som 1.del af en pakke af 3 kurser:

  1. På Open Water lærer du det de basal færdigheder der skal til for at du sammen med en makker kan planlægger og udføre dyk til 18 m.
  2. På Advanced Open Water lærer du om det miljø vi dykker i, og får udvidet din dybde til 30 m.
  3. På Rescue Diver kommer du igennem det der skal til dels for at lære mere om at skabe trygge rammer omkring dyk, og hvordan du skal håndterer situationen, hvis du mod alle forventninger skulle hjælpe en nødstedt dykker.

Vil du på din første dykkerrejse til et sted hvor du kan udvikle dig som dykker på en tryg og sikker måde og samtidig få en masse unikke oplevelse, er Shagra i Egypten et rigtig godt sted at starte. Du kan læse mere om vores rejser til Shagra her.


Specifikationer
Kursustype Begynderkursus
Organisation PADI
Brands PADI
SKU PADI-OPEN-WATER
Product upsell image /o/p/open-water-diver-kursus-hovedbillede-1.jpg
Product travel image /o/p/open-water-diver-kursus-hovedbillede-1.jpg
Product card image /o/p/open-water-diver-kursus-hovedbillede-1.jpg

For at kunne deltage på kurset skal du:

  • Du skal være glad for vand og har ikke vandskræk
  • Du skal være fyldt 12 år. (OBS: PADIs standard er minimum 10 år, men da det er mere krævende at tage sit certifikat i DK end på en tropisk sandstrand, er minimumsalderen i Kingfish 12 år)
  • Du skal kunne svømme 200 m og træde vande i 10 min.
  • Du skal kunne svare "nej" til alle punkter i helbredserklæringen. Svarer du "Ja" på nogle af punkterne skal du forbi en læge der skal godkende dig til dykning.

PADI helbredserklæring (dansk)
PADI helbredserklæring (engelsk)

  • Du skal have læst og underskrevet alt papirarbejde ifm. kurset online (i E-Learning) - Dette skal gøres indenfor 10 dage af modtagelsen af adgang til E-Learning
  • Du skal have gennemført og bestået din eLearning og eksamen inden kursusstart.

Test

Vælg en startdato i boksen du finder under prisen og tjek Kalenderen for at se de præcise dage og tidspunkter for dit kursus. 

Al teori foregår online - Du vil modtage adgang via mail, når din ordre er blevet behandlet. 

Hver deltager skal have sin egen unikke mailadresse. Emailen bliver dit personlige bruger-id hos PADI og giver efterfølgende adgang til dine eLearninger og certificeringer på dette og kommende kurser. 

Navn, mail, telefonnummer og fødselsdato skal oplyses for hver enkelt kursist

OBS: der kan gå op til 48 timer, før du får dit PADI login tilsendt, da vi opretter dig manuelt hos PADI.

Få en fornemmelse af hvordan det er at være på kursus hos os her i videoen. Ester og Oliver får en oplevelse for livet

Open Water Diver - Voucher 300 kr.

På første dag af dit Open Water Diver kursus, vil du modtage en voucher på 300 kr. Den voucher kan du bruge i butikken på at købe et snorkelsæt med jaws antidug kit eller på at leje et snorkelsæt til dit Open Water Kursus.

Vi anbefaler altid, at man anskaffer sig sin egen dykkermaske og snorkel. Fordi det er helt essensielt at du har en dykkermaske der passer til netop dit ansigt. Det gør nemlig, at masken ikke lukker vand ind under dine dyk.

Hygiejnemæssigt er det selvfølgelig også bedst, at du ikke skal dele spyt og snot med andre.

Din voucher gælder til et snorkelsæt, bestående af 3 dele: Valgfri maske og snorkel m. Jaws antidug kit, se eksemplet nedenfor:

  • F.eks: IST Coronamaske: 429,- (Valgfri maske fra 429,- til 1499,-)
  • IST Perfect snorkel: 199,- (Valgfri snorkel fra 199,- til 499,-)
  • Jaws antidug kit: 99,- (Altid tilvalgt)

Voucher 300,- Fratrækkes snorkelsættets pris

Du skal vælge den maske der passer til netop dit ansigt, herunder er 3 priseksempler:

1. IST Snorkelsæt: IST Corona dykkermaske, IST Perfect Snorkel og Jaws Anti-dug kit (Normalpris: 727,- Din kursuspris med voucher: 427,-)

2. Oceanic Snorkelsæt: Oceanic Shadow dykkermaske, Oceanic Ultra SD snorkel og Jaws Anti-dug kit (Normalpris: 997,- Din kursuspris med voucher: 697,-)

3. Atomic Snorkelsæt: Atomic Venom dykkermaske, Atomic Sv1 snorkel og Jaws Anti-dug kit (Normalpris: 2097,- Din kursuspris med voucher: 1797,-)

Det med småt: Du vil på første kursusdag få udleveret voucheren. På den første dag, er der afsat tid til rådgivning og køb. Voucheren er gyldig inden du skal i vandet første gang. Den kan ikke kombineres med andre rabatter og kan ikke udbetales. Vil du ikke eje dit eget snorkelsæt, kan voucheren også bruges på at leje et snorkelsæt til dit OWD kursus.

Sygdomsforsikring:

Der kan tegnes en forsikring der koster 10% af dykkerkursets pris.

  • Forsikringen gælder hvis du er forhindret i fremmøde før eller under dit kursus (grundet sygdom, øreproblemer, arbejde eller lign.). 
  • Forsikringen giver mulighed for at flytte kursus én gang (dog max 12 mdr. frem), hvor der er plads. 
  • Forsikringen er kun gyldig såfremt den er tegnet samtidig med at du tilmelder dig dykkerkurset.
  • Forsikringen gælder ikke ved manglende forberedelse, eller hvis der skulle have været indhentet lægeerklæring.
Hvorfor vælge Kingfish
  • Alle vores instruktører er PADI certificeredeAlle vores instruktører er PADI certificerede
  • Vi er kompromisløse i forhold kvalitetVi er kompromisløse i forhold til kvalitet
  • Altid dansktalende instruktørerAltid dansktalende instruktører
Lagerstatus:
På lager

Har du brug for hjælp?

Kontakt os

Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig. 

Ring op Send email

Book en rådgiver

Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig, og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du, at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig. Vi er klar!

Hvad leder du efter?